Sidder du dig selv i stykker? Sådan påvirker kontorarbejde din krop
Vi lever i en tid, hvor mange bruger op mod 8-10 timer dagligt foran en skærm – ofte i den samme position, med begrænset bevægelse. Det mærker kroppen. Som fysioterapeuter ser vi dagligt konsekvenserne af et stillesiddende arbejdsliv.
Typiske gener hos kontorarbejdere:
-
Nakke- og skuldersmerter
-
Hovedpine og spændinger omkring kæbe og øjne
-
Lændesmerter og stivhed i ryggen
-
Dårlig kropsholdning og nedsat åndedrætsfunktion
-
Nedsat energiniveau og koncentration
Hvorfor bliver det et problem?
Kroppen er bygget til bevægelse. Når du sidder i samme position i flere timer, bliver musklerne “dovne”, led bliver stive og blodcirkulationen nedsættes. Over tid kan det føre til overbelastninger, nedsat funktion og smerter.
Hvad kan du gøre?
-
Brug hæve-sænkebord aktivt – skift mellem stående og siddende arbejde
-
Lav små bevægepauser hver time – fx nakkerul, armsving eller benstræk
-
Få tilpasset din arbejdsstilling – det gør en større forskel end du tror
-
Træn din kropsholdning med enkle stabiliserende øvelser
Fysioterapi kan både afhjælpe eksisterende smerter og forebygge dem, før de bliver invaliderende. Et behandlingsforløb kombineret med ergonomisk vejledning kan gøre en markant forskel i hverdagen.